1. TJENESTENS INDHOLD

Nærværende betingelser fastlægger de vilkår, der gælder for kundens brug af ”LeoCall” (tjenesten), som er nærmere beskrevet på www.leocall.com Tjenesten er en ren ”as is” tjeneste, og LeoCall påtager sig intet ansvar for, hvorvidt tjenesten opfylder kundens behov.

2. BRUGSRETTENS ETABLERING OG OMFANG

Kundens brugsret vedrører LeoCall med 1 bruger, medmindre andet er aftalt med LeoCall. Kunden modtager mail med brugernavn og kodeord, hvilket sker på nærværende betingelser. Brugeren får adgang til systemet i en 14 dages gratis prøveperiode. Hvis kunden ikke ønsker at fortsætte efter prøveperioden, behøver denne ikke at foretage sig noget.

3. PERFORMANCE OG TILGÆNGELIGHED

LeoCall giver ingen garanti for tilgængelighed, men LeoCall bestræber sig på, at yde kunden den bedst mulige service. Tjenesten hostes hos tredjemand, for nuværende Hetzner dette kan ændres, jf. også punkt 11. Da LeoCall ikke leverer hosting, påtager LeoCall sig ikke yderligere ansvar for hosting og tilgængelighed, end den der ydes LeoCall fra Hetzner. LeoCall foretager løbende backup af data, men påtager sig ingen garanti herfor. I forbindelse med LeoCalls vedligeholdelse af systemet og ændring af funktionalitet, kan der indtræde performance problemer eller performance nedsættelse. LeoCall forsøger at imødegå sådanne problemer bedst muligt. Hvis kunden oplever uregelmæssigheder eller uhensigtsmæssigheder i tjenesten, bedes dette indberettet på kontakt@leocall.com eller via telefon på 91 54 46 14.

4. VEDLIGEHOLDELSE OG FEJLAFHJÆLPNING

LeoCall forsøger løbende at gøre tjenesten bedre, og dette kan ske både ved fejlretning og ved at der tilføjes, ændres eller fjernes funktionalitet. Der vil blive orienteret om dette på vores hjemmeside, www.leocall.com. Kunden vil automatisk blive ført over på den nye version af tjenesten, og den tidligere version kan herefter ikke længere anvendes. Såfremt der bliver behov for akut fejlafhjælpning, kan det betyde, at hele eller dele af tjenesten midlertidigt må tages ud af drift. I forbindelse med fejlafhjælpning hos kunden, forbeholder LeoCall sig ret til, at anvende kundens log-in og skaffet sig adgang kundens konto.

LeoCall vil i videst muligt omfang forsøge at afhjælpe ulemperne for kunden og orientere kunden via LeoCalls hjemmeside om nedbrud, fejl, afhjælpning og status. LeoCall vil i videst muligt omfang teste produktet inden der frigives ny funktionalitet, men kan ikke indestå for, at der ikke forekommer fejl. Forekommer der fejl kan disse indberettes til kontakt@leocall.com, og LeoCall vil forsøge at håndtere disse på bedst mulig vis. Kunden opfordres til inden fejl indrapporteres at have orienteret sig på LeoCall, og når brugeren aktiverer dette, har brugeren accepteret at brug LeoCalls hjemmeside om hvorvidt fejlen allerede er konstateret og afhjælpning iværksat. Der ydes telefonisk support i tidsrummet 09:00 - 17:00. Og tidsrummet fra 17:00 - 23:00 kun ved akutte fejl. LeoCall påtager sig ikke noget ansvar af nogen art, heller ikke for tab eller ulempe, som kunden måtte lide som følge af fejl eller uhensigtsmæssigheder i tjenestens funktionalitet eller indhold, se i øvrigt punkt 10.

5. BACKUP

LeoCall tager regelmæssigt backup, jf nærmere punkt 3, men LeoCall garanterer ikke backup af tjenesten og de af kunden lagrede data. Der tages ikke backup af materiale der ikke er lagret hos LeoCall. Da kunden kan have ændret sine data i perioden fra sidste back up, skal kunden selv sørge for fornøden back up, så data altid kan genskabes. LeoCall fraskriver sig ethvert ansvar, herunder erstatningsansvar for såvel kundens direkte som indirekte tab som følge af kundens tab af data, se i øvrigt punkt 10.

LeoCall opbevarer optagede samtaler i op til tre måneder fra filens oprettelsesdato, hvorefter de slettes uden ansvar.

6. DATAS LOVLIGHED HERUNDER PERSONDATA

LeoCall tilbyder alene en tjeneste i form af standardfunktionalitet som kunden er bekendt med og har intet ansvar for de data, som kunden vælger at henvise til eller gøre tilgængelige via tjenesten. LeoCall har således intet ansvar for de pågældende datas indhold eller lovlighed, og det er alene kundens ansvar at indsamling, lagring, præsentation og det videre brug sker lovligt i enhver henseende og ikke krænker tredjemand. Såfremt LeoCall selv eller via tredjemand erfarer, at kundens data formentlig ikke er lovlige eller kan krænke tredjemand, er LeoCall berettiget til omgående og uden nogen form for ansvar at slette kundens licens. Forinden vil LeoCall dog gøre kunden bekendt med forholdet, således at kunden har mulighed for selv at bringe dette i orden.

7. PRISER, FAKTURERING OG BETALING

De til enhver tid gældende priser findes på www.leocall.com medmindre andet er anført i indeværende aftale. Kunden faktureres månedsvis forud for ret til brug af tjenesten. Betaling skal være sket via Betalingsservice til hver den første i en given måned. Ved for sen betaling opkræves et rykkergebyr samt morarenter fra forfaldstidspunktet med 2 % per påbegyndt måned. Såfremt betaling ikke er modtaget rettidigt, er LeoCall berettiget til at betragte brugsretten som udløbet og uden ansvar afbryde kundens adgang til tjenesten.

Antallet af licenser beregnes ud fra det antal brugere, som findes og er tilføjet via systemet i den forgangne måned. Antallet af licenser udgør som minimum det angivede antal i indeværende aftale med mindre brugere er blevet fjernet i mellemtiden.

8. ØVRIGE BETINGELSER FOR BRUG AF TJENESTEN

Kunden indestår overfor LeoCall for, at kundens anvendelse af tjenesten sker med lovligt formål for øje og med overholdelse af den til enhver tid gældende lovgivning. Kunden skal holde LeoCall skadesløs for ethvert krav som LeoCall måtte bliver mødt med som følge af kundens uretmæssige anvendelse af tjenesten. Konstaterer LeoCall at kunden er årsag til, at systemet anvendes eller forsøges anvendt til ulovlige eller retsstridige formål eller systemets sikkerhed kompromitteres, er LeoCall berettiget til uden varsel at afbryde kundens brug af tjenesten og slette kundens data uden varsel. LeoCall vil så vidt muligt give kunden et varsel og mulighed for selv at bringe forholdet i orden, inden LeoCall selv fjerner materiale eller afbryder tjenesten.

10. ANSVARSBEGRÆNSNING

LeoCall har intet ansvar for brugbarheden eller kvaliteten af tjenesten herunder dennes performance, funktion, og tilgængelighed af tjenesten og de via tjenesten lagrede data, se hertil også punkt 3 og 4. LeoCall fraskriver sig ethvert ansvar for tab som kunden måtte lide, det være sig men ikke begrænset til, direkte som indirekte tab, herunder driftstab, tab af goodwill, tab eller beskadigelse af data, anden type forretningsmæssigt tab herunder tabt avance, tab af form til betaling til medarbejder eller freelancere, der ikke kan arbejde i perioden. LeoCalls samlede erstatningsansvar, uanset graden af uagtsomhed, kan under ingen omstændigheder overskride et beløb, der svarer til det af kunden inden for den seneste måned betalte vederlag til LeoCall regnet fra kravets stiftelse. I tilfælde af force majeure gælder dansk rets almindelige regler, og strømnedbrud, svigt i kommunikationsledninger, virus og hacking betragtes som force majeure.

11. OVERDRAGELSE

Kunden kan ikke overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til tredjemand. LeoCall er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og forpligtelser efter nærværende aftale til tredjemand samt anvende underleverandører såvel inden for som uden for Danmark. Der anvendes underleverandør til hosting, se punkt 3. LeoCall kan uden varsel ændre underleverandører herunder til hosting. Ændres hosting leverandør vil dette blive annonceret pr. mail.

12. OPHØR

Aftalen kan af begge parter opsiges den løbende måned forud indtil den 19. i hver måned. Aftalen fornyes automatisk ved udløb abonnementsperioden, med mindre aftalen opsiges. Abonnementsaftalen indgås med en abonnementsperiode på minimum 1 måned. I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse kan LeoCall ophæve aftalen og afbryde kundens adgang til tjenesten samt slette kundens lagrede data. Kunden har i så fald intet krav på hverken udlevering af data eller tilbagebetaling af forudbetalt vederlag, og kunden kan ikke gøre øvrige krav gældende mod LeoCall. I tilfælde af at LeoCall væsentligt måtte misligholde sine forpligtelser, og dette ikke måtte være afhjulpet eller gjort uvæsentligt inden 14 dage efter modtagelse af skriftligt og begrundet påkrav fra kunden, er kunden berettiget til at ophæve aftalen for fremtiden. I så fald er kunden berettiget til at modtage det fra ophævelsestidspunktet at regne forudbetalte vederlag tilbagebetalt.

Herudover har kunden intet krav mod LeoCall. Den dag brugsretten udløber uanset årsag vil adgangen til at bruge tjenesten blive afbrudt af LeoCall og lagrede data slettet. LeoCall har intet ansvar for, at data kan genskabes hos kunden. Kunden har selv ansvar for at udtrække de indlagte data, og LeoCall påtager sig intet ansvar herfor. Såfremt LeoCall påtager sig at bistå kunden, er dette med ret til at fakturere arbejdet efter medgået tid og dækning af LeoCalls øvrige omkostninger.

13. LOVVALG OG TVISTER

Forholdet mellem parterne er undergivet dansk ret, og nærværende betingelser suppleres med dansk rets almindelige regler. Hvis der måtte opstå tvivl om forståelse af indholdet, skal dette ligeledes fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.

Tvister mellem parterne der ikke kan afgøres i mindelighed, skal afgøres ved de almindelige domstole ved retten i Odense, medmindre andet er aftalt.

LeoCall ApS
Vestergade 55, 1.
5000 Odense C
CVR: 37940208
Tlf.: (+45) 91544614